29. maj 2016

Alice's Adventures in Wonderland and Through the Looking-Glass by Lewis Carroll [in English]


Thoughts on Alice

The Alice I met was not the Alice I knew,
But really, what is it to you?
Of Wonderland I was curious — of the Looking-Glass not so much,
(though it had dinners and such).

I didn’t quite understand the necessity of it all,
So even as Alice down the Rabbit-hole fell,
Things didn’t go particularly well.

By the time she went through the mirror?
Well, she wasn’t really my hero.
I wonder why I decided on this book,
considering the time, that it really took.

Alice and I. Oh my!
Our relationship might be tense for always and ever,
But not necessarily in all kinds of weather.
For I do like some adaptations very much:
Movies and series and such.

The book’s concept is fine; the (odd) dreams could have been mine.
But really, I can’t seem to bother anymore,
Like I did before.

Even though the story was not able to enter my heart,
The language proved to be very smart.
Some real piece of art in a way,
But not enough, I would say.


Alice's Adventures in Wonderland & Through the Looking-Glass by Lewis Carroll
264 pages | Modern Library | Language: English

23. april 2016

Dewey's Read-a-Thon April 2016: Opdateringer

Dette indlæg vil blive opdateret løbende under Read-a-Thon. Derudover vil jeg kunne følges på Twitter — og som noget helt nyt — på Instagram.


Hver morgen, når jeg står op, tjekker jeg min kalender for dagens aftaler. Og i dag står der kun en ting: Klokken 14:00, Dewey's 24 Hour Read-a-Thon. Jeg har en aftale med en håndfuld bøger og med mig selv, om primært at tilbringe dagen med at læse, slappe af og hygge.

Lige nu er min plan at spise morgenmad, måske handle ting ind, jeg mener at mangle, på trods af at der både er sørget for bøger og lækkerier på forhånd. I tiden jeg har tilovers vil jeg skabe et overblik over de sociale medier, hvor #Readathon ivrigt vil blive brugt til at heppe og sludre med andre deltagere. Og, når klokken nærmer sig 14, vil jeg, som det sidste led i mine forberedelser, fylde slik og frugtskål og vælge noget fra min læsestak til at begynde læsedøgnet med.

Jeg håber, du vil være med!

20. april 2016

Read-a-Thon #4: Mageligt, melankolsk, magisk og morsomt.

På en hvilken som helst dag er klokken 14 ikke nødvendigvis et særligt tidspunkt. Blot et tidspunkt, der enten står tomt i kalenderen eller har et gøremål, en aftale eller et notat tilknyttet. — Det er forskelligt fra dag til dag.

Lørdag den 23. april 2016 bliver klokken 14 dansk tid dog noget helt særligt. For det er den dag, hvor Dewey's 24 Hour Read-a-Thon igen finder sted. Den halvårlige begivenhed, hvor jeg vil bruge det meste af mit døgn på at læse og muligvis spise flere snacks end jeg kan rumme, alt imens jeg sludrer på de sociale medier med andre, der gennemlever et lignende scenarie.

Hvad jeg især kan lide ved Read-a-Thon er dog, at det er en rar måde at tilbringe et døgn på, for selvom jeg ofte er i selskab med en bog på en hvilken som helst anden lørdag eftermiddag eller søndag morgen, så giver Read-a-thon mig følelsen af, at jeg ikke læser alene, selvom andre ikke nødvendigvis læser samme bog. Og det er altid hyggeligt, at følge og være med i. Dewey's Read-a-thon er også en uforpligtende begivenhed, som kan tilrettelægges ligesom man har lyst. Og det er også sådan min læsestak til på lørdag er sammensat.

Hvorfor jeg altid starter med at tænke over, hvilke bøger, der skal være i min stak er mig et mysterium, for som så ofte før kom jeg ingen vegne ved at tænke. Tilgengæld hjælper det mig altid at mærke efter, hvad jeg egentlig har brug for. Og pludselig sammensætter det hele sig selv. Her er hvad jeg kom frem til. I en form for mantra, der også opstod af sig selv.

Mageligt. Faktisk er jeg i tvivl om ordet stadig bliver brugt på trods af at det står i ordbogen, for jeg ser og hører det så sjældent og bruger det næsten aldrig selv, men en dag dukkede det op i mit hoved, ligesom magasinet "The Happy Reader" af og til gør i min postkasse. For at slå fast, hvad det ene har at gøre med det andet, så er der tale om velbefindende. Og jeg kan allerede se det for mig: en varm kop te eller kaffe, et styks fantastisk læsestof, og forhåbentlig vejr til at sidde udenfor. (Det er i øvrigt nr. 5, udgivet i marts 2016).

Melankolsk. "Frankenstein" af Mary Shelley forbinder jeg med noget trist, tragisk og fundamentalt frustrerende. Samtidig er det en af de historier, der kan muntre mig op på en dårlig dag, fordi den er skrevet så smukt. På det seneste har jeg ofte tænkt, at genlæse den, hvilket gjorde den til et must i min læsestak.

Magisk. Der er den ting med forfattere, at man kan følge dem; tro man kender dem, men først, når man har læst, hvad de har skrevet, kan man oprigtigt sige, at man (i et vidst omfang) ved hvem de er. Og det er først fornylig, at jeg virkelig har gjort bekendtskab med Neil Gaimans romaner. Fundet ud af, hvem han er. Han er den, jeg skal gå til, når jeg vil forsvinde ind i et univers, der trods sin surrealisme; trods den vildeste fantasi, forekommer virkeligt, fordi det er beboet med personligheder, der trods alt virker realistiske. I min bogstak har jeg derfor valgt "Stardust".

Morsomt er måske ikke det helt rigtige ord, til at beskrive A.A. Milnes Peter Plys, rettere fjollet og hjertevarm. Men da jeg ikke kan lade være med at trække på smilebåndet eller udråbe et højlydt "ha!", når plys og hans venner bevæger sig mellem bogsiderne, så valgte jeg at kalde "The House at Pooh Corner" for min morsomme bog.

Min bogstak er på omkring 675 sider. Ikke så stor, men indholdet virker helt rigtigt.

Traditionen tro, så kommer der på dagen et indlæg op på bloggen, hvor jeg løbende vil fortælle om mit læsedøgn. Derudover vil jeg også kunne følges på Twitter.

Jeg glæder mig allerede!

Deltager du i Dewey's Read-a-Thon på lørdag? Hvis ja, hvad skal du så læse? (Og kan det også beskrives i et mantra?).

31. marts 2016

Det som ingen siger (om at takke nej til anmeldereksemplarer)

Det hænder, at jeg indimellem får henvendelser, hvor jeg udbryder et ekstrahøjt glædelsesråb.
Jeg holder af en god email. Og jeg lægger ikke skjul på, at den er ekstra spændende, når en forfatter, et forlag eller andre henvender sig med en forespørgsel, en efterspørgsel eller bemærkning til min blog.

For Bogvalg er teknisk set ikke særlig stor. Alligevel er den mere besøgt, end den lader til. Jeg kan jævnligt blive overrasket over, at dem, der henvender sig, faktisk har fundet frem til lige præcis mit hjørne af internettet, når der ellers er så mange andre, der er mere erfarne.

Jeg stopper altid op, tænker over det, for så at prise mig lykkelig over, at nogen har taget sig tiden til at henvende sig.

For nogen handler det utvivlsomt kun om at få endnu en reklameplads, mens det for andre handler om oprigtig, personlig, interesse. Hvad end det er, så tager jeg imod det, hvis det også har min interesse. Og kun så længe jeg ikke forpligter mig til andet end min egen mening.

Desværre, har jeg ikke altid mulighed for at imødekomme efterspørgslen om anmeldelser, omtaler, arrangementer og hvad det nu kan være. For jeg har ikke altid tiden, eller de rette omstændigheder, til at rejse på tværs af det danske land, for at møde andre bloggere, for at besøge forlag eller deltage i messer og festivaler. Indimellem, så er det ikke engang muligt, at sætte sig til rette og give en måske lovende bog min fulde opmærksomhed herhjemme.

Og min fulde opmærksomhed er det mindste, jeg kan give, når en person eller virksomhed henvender sig til mig med noget, der er vigtigt for dem. Det er, hvad jeg ville forvente af andre, hvis jeg henvendte mig til dem.

Men når det ikke er muligt, at give denne her ting min fulde opmærksomhed, så er jeg nødt til beklageligvis at takke nej.

Men jeg håber altid, at jeg bliver kontaktet igen en anden gang. For jeg vil så gerne.

19. februar 2016

Den Altseende af Robert Kless

Den altseende af Robert Kless
| 373 sider | Forlaget Vinter | Sprog: dansk | Dette er et anmeldereksemplar fra forfatteren |


Jeg læser sjældent nyere bøger, der sælges som spændingsromaner. Derfor havde jeg ikke de største forventninger, da forfatteren henvendte sig til mig med en forespørgsel om at anmelde "Den altseende". Men indimellem har jeg brug for forandring og udfordring, og jeg takkede derfor ja, da det psykologiske aspekt af historien lød spændende. — Og jeg blev da også positivt overrasket.

Historien starter i en idyllisk forstad, hvor Helen bliver fundet af sin mand, Dan. En ukendt person har myrdet hende og helt naturligt, er det spørgsmålet om, hvem der står bag den voldsomme forbrydelse, der driver historien. I løbet af de fire efterfølgende år ændrer Dan fuldstændig sit liv. Han stopper sin karriere som advokat, bygger et hus fra bunden og bliver kunstmaler. Alt er fint, indtil han oplever sit første blackout og en trang til at myrde sin tvillingebror, som han ikke har set i årevis.

Til at begynde med havde jeg svært ved at forlige mig med historien. Den udsatte mig for en række kvaler og var grund til flere irritationsmomenter. Til at begynde med virkede den forholdsvis kliché: ond tvilling, god tvilling, en forbrydelse og en bedragerisk personlighed. På mange måder virkede det gennemskueligt og forudsigeligt, og alligevel blev jeg fanget af nysgerrigheden for at vide mere; for at forstå karakterernes handlinger. For jeg havde tilfældigvis lige læst en bog om hjernen og, hvad der faktisk foregik var blandt andet en form for manipulation heraf.

Jo længere man kommer ind i bogen, jo mere bliver man også revet med af de vilde action scener og de makabre situationer, der udspiller sig foran en, som i en film, hvor man gerne vil lukke øjnene, men alligevel ikke helt kan lade være med at kigge.

Det er en mærkelig ting at blive udsat for, når man tager i betragtning, at sproget, persongalleriet og relationerne karaktererne imellem virker overdramatiseret og urealistiske det ene øjeblik, men plausibelt nok det næste. Det er svært at abstrahere fra. Især fordi det kan give indtryk af, at der har været tvivl, hvorvidt karaktererne skulle drive plottet eller plottet skulle drive karaktererne.

Overordnet blev jeg dog positivt overrasket, for "Den altseendende" byder ind med et twist, jeg ikke havde set komme.

6. februar 2016

The Interrogative Mood: A Novel? af Padgett Powell

The Interrogative Mood: A Novel? af Padgett Powell
| 192 sider | Forlag: Harper Collins | Sprog: Engelsk |

Lyder en bog fyldt med spørgsmål ikke som et interessant koncept?

Hvad nu, hvis den ikke består af andet? Ville du stadig synes, at det er interessant, hvis du i første omgang syntes det, eller ville det blive irriterende i længden? Og tror du, at du automatisk ville besvare alle spørgsmål, når du læser dem? Hvad så med dem, du ikke har en holdning til?

Jeg har prøvet kræfter med "The Interrogative Mood" to gange. Hver gang har jeg opgivet, at læse mig helt igennem de mange spørgsmål, der både er filosofiske, banale og bizarre.

Man kan ikke komme udenom at prøve at besvare flere af spørgsmålene, når ens øjne falder på dem — nogle af dem sætter endda længere tankerækker i gang. Dog satte bogen i lige så høj grad min tålmodighed på prøve, for de ellers velformulerede spørgsmål går i længden hen og bliver ligegyldige og intetsigende. Hvad er pointen?

Jeg druknede pludselig i spørgsmålstegn, og selv da jeg forsøgte at finde et passende sted at stoppe, som eksempelvis et afsnit, lykkedes det mig ikke, for "The Interrogative Mood" virker i høj grad endeløs med sin flydende strøm af spørgsmål og mangel på afsnit, kapitler og overskrifter. Jeg måtte se mig slået af den korte bog ved at opgive midt i en sætning.

Det kræver uden tvivl et talent af sproglige færdigheder, at sammensætte en velformuleret, til tider humoristisk, bog af spørgsmål, der skiller sig ud fra så meget andet; dét skal Powell have ros for. Men behøvede den virkelig være så irriterende, at selv Spørge Jørgen er til at tolerere?

17. oktober 2015

Dewey's Read-a-Thon Oktober 2015: Opdateringer

Om to uger skal jeg flytte. Og selvom det er det sværeste, så er bogreolerne de første, det er gået udover. Hylderne er ved at være tomme, og flyttekasserne hober sig op et rum ad gangen; erstatter den ellers hjemmelige atmosfære med noget, der efterhånden minder om kedelige kælderrum.

Jeg har længe vidst, at jeg skulle flytte, at flytningen muligvis ville ligge i oktober og at forberedelserne dertil ville falde sammen med det halvårlige Dewey’s 24 hour Read-a-Thon. — Ikke mindst også, at det vil begrænse mine muligheder for at være med.

I dag, hvor læsemaratonet finder sted, skal jeg nemlig både til åbent hus i nybyggeriet, hvor vi flytter ind; vise den nuværende lejlighed frem, pakke flere kasser og andet flytte-relateret. Noget af det ligger før starttidspunktet, mens andet ligger efter. Ikke desto mindre bliver det et travlt døgn, hvilket også gør, at Read-a-Thon bliver en smule anderledes for mig denne gang.

For eksempel, har jeg i denne omgang valgt ikke at skrive et blogindlæg omkring min bogstak på forhånd, for når alt kommer til alt, så består mine læsemuligheder kun af de bøger, jeg på det seneste har været i gang med, men tilsidesat; biblioteksbøger, jeg skulle have læst for længe siden, men snart skal have fornyet igen; bøger, der simpelthen ikke har fundet vej til en flyttekasse endnu og sidst, men ikke mindst, hvad jeg har på Kindle.

Der er intet tema, intet system og langt fra en overvejelse i noget af det, som gør, at det er værd at uddybe. Det skal dog ikke holde mig fra at deltage. — også selvom jeg ikke ved, hvor meget læsning det egentlig bliver til.

Indlægget her vil såvidt muligt blive opdateret i løbet af Read-a-Thon, som starter i dag kl. 14 og varer i 24 timer. Den meste aktivitet vil dog nok foregå på Twitter (@Bogvalg), hvor jeg vil gøre brug af #readathon, når jeg har et øjeblik til at være med i.